Gækkebrevets historie:
Ifølge en ældgammel dansk skik, sender man gækkebreve til venner og familie. Vedhæftet gækkebrevet er en vintergæk.
Skikken skulle efter sigende stamme tilbage fra 1600 – tallet, hvor man gækkede en person ved at plukke en vintergæk og gemme den i hånden. Vintergækken skulle så med snilde narres over i hånden på den man ville gække. Samtidig skulle personen med vintergækken sige “Sommergæk” eller “Du er min gæk” og så kunne modparten kun redde sig ud af situationen ved at gække tilbage dvs at give vintergækken retur i et nyt gæk.
Nogle brugte også den skik at sende et gækkebrev. Selve gækkebrevet er en dansk tradition, der har rødder tilbage til 1700-tallet. Det ældste gækkebrev man har kendskab til stammer fra 1770.
I 1800-tallet bredte traditionen sig, først til byerne og senere til landområderne og lige siden har det æret en dansk tradition..
Man mener at traditionen omkring gækkebrevet stammer fra Tyskland, hvor “bindebrevet” blev sendt for at drille modtageren, ligesom Gækkebrevet.
Ifølge traditionen er gækkebrevet altid sendt anonymt, men ofte hjælper man modtageren, ved at skrive sit navn med prikker. Kan man ikke gætte hvem der driver gæk med en, altså hvem der har sendt gækkebrevet, må man finde sig i at blive udråbt til gæk, hvilket betyder nar. Vil man undgå det undgå at blive naren, må man når afsenderen afslører sig selv give vedkommende et Påskeæg.
Lykkes man med at afsløre hvem afsenderen er, skal den person som har sendt gækkebrevet selv give et Påskeæg.
I dag er det Chokolade Påskeæg som gives væk.
Som oftest klipper man et gækkebrev som det ses på det øverste billedet. Et brev med forskellige takker og mønstre i.
Du er også velkommen til at besøge min madblog på
Andre kategorier: