Hvad er Halloween ?
Hvad er Halloween? Halloween fejres d. 31. Oktober – men hvad er det man egentligt fejrer? Halloween er oprindeligt en keltisk tradition, hvor man fejrede sommerens og høstens afslutning med en fest d. 31 Oktober. Amerikanerne har i ca 150 år fejret denne aften ved at kalde den Halloween – og fejret aftenen på den måde som vi gør i dag.
Halloween fejringen er en slags fest som fastelavn med uhygge som tema, hvor hjem og haven bliver bliver pyntet op med edderkoppespind og græskarhoveder med lys i. Børn udklæder sig som noget uhyggeligt – gerne et spøgelse, en vampyr, et monster og går fra hjem til hjem for at tigge slik med det drillende udsagn ”trick or treat” – slik eller ballade.
Siden slut 1990érne er traditionen også blevet fejret her i Danmark og efterhånden blevet større og større. Jeg fejrede selv Halloween første gang i 88, da jeg var udvekslingsstudent i USA – på det tidspunkt havde jeg aldrig mødt traditionen i Danmark.
Som traditionen er blevet større her i Danmark – tjener erhvervslivet selvfølgelig også mange penge på Halloween fejringen, og den for er traditionen også blevet udskældt for at være blevet for kommercielt eller for ikke at være en dansk tradition.
Rigtig mange – især børnefamilier har taget traditionen til sig. Der er også en del kirker som inviterer til særlige Halloween gudstjenester.
Forskere peger på, at traditionen taler til vores behov for at dyrke overtro og uhygge og opbygge tillid og fællesskaber, når vi går den mørke tid i møde. Historikere er i gang med at kortlægge danskernes forhold til halloween.
Navnet halloween er det skotske ord for allehelgensaften (All Hallows Eve), som fejres den 31. oktober.
Hvor stammer Halloween traditionen fra ?
Traditionen stammer fra allehelgensaftenen – som fejres på samme tidspunkt. Alligevel er det dog to vidt forskellige traditioner. Allehelgen er en kristen tradition, som fejres i kirken. Allehelgensaftenen falder altid første søndag i november, hvor aftenen bliver brugt til at mindes de døde, samt dem som gennem generationer har båret den kristne tro videre.
Indenfor den katolske kirke fejres allehelgensdagen ved sjælemesser og ved bøn for de afdøde for at hjælpe dem, for at hjælpe dem som ifølge katolsk tro er endt i skærsilden.
Selve Halloween fejringen stammer oprindeligt fra de irske kelteres traditioner, der omhandler uhygge og død og aftenen markerer kelternes nytårsfest Samhain, som samtidig er en fejring af at høsten er afsluttet og et nyt år kan begynde.
I 800 tallet blev allehelgen gjort til en højtid i kirken, og kirken forsøgte samtidig at overtage den keltiske nytårsfest, så Samhain blev til allehelgensaften – på skotsk kaldet All Hallows Eve.
Nogle af de oprindelige traditioner fra den keltiske nytårsfest flyttede med irske og skotske indvandrer over Atlanten til Amerika i 1800 tallet. Her blev traditionen med at lave lys i roer i stedet til græskar med lys i, da græskar er lettere at udhule og de er netop i sæson omkring den 31. oktober.
Hvordan fejrede kelterne Halloween ?
Samhain er den fest de førkristne keltere i Irland og på de britiske øer fejrede for at markere at der ville komme et nyt år. Festen varede over flere dage omkring d. 1 November.
Kelterne troede at de, som i løbet af året var døde, på dette tidspunkt rejste til de dødes rige. Derfor tændte de bål og lugter i udhulede roer for at skræmme de onde ånder væk. Samtidig var det en tradition at børnene fik nødder og frugt – hvilket de fortsat gør som en del af den irske fejring.
Hvilken indflydelse fik de kristne på Halloween ?
De keltiske områder blev kristne omkring år 500 og derefter overtog kirken helligdagens betydning og gjorde fejringen af døde kristne til en stor del af traditionen, som i kirken på nuværende tidspunkt kaldes allehelgensaftenen. Samtidig overlevede en del af de hedenske skikke og har gennem tiden udviklet sig til den Halloween fejring, som vi kender i dag.
Du er også velkommen til at besøge min madblog på
Andre kategorier