Hvorfor fejrer vi Sankt Hans?
Sankthansaften fejres om aftenen d. 23 juni, dvs aftenen før det er sankthansdag, der menes at være Johannes Døberens fødselsdag. I Danmark fejrer vi sankthansaften med bål, fællessang og ofte taler ved arrangementet både når aftenen fejres offentligt og i privat regi. I hele Danmark fejres Sankt Hans, men der er ikke tale om at sankthans er en helligdag.
Hvor stammer traditionen fra?
Sankt Hans er et gammelt dansk navn for Johannes Døberen. Selve traditionen har rødder i både den hedenske midsommerfest og senere kom den kristne fejring af Johannes Døberen til. Efterhånden som kristendommen fik sit tag i Nordeuropa, skete der en sammenblanding med tidligere tiders hedenske traditioner.
Midsommerfesten
Midsommerfesten som sædvanligvis blev fejret blev accepteret af den kristne kirke, men den officielle anledning blev nu fejringen af Johannes Døberen, der også kendes som Sankt Hans. Selvom sommersolhverv – som er den længste dag på året falder d. 21. juni, er sankthansaften i Danmark blevet betragtet som midsommeraften og derfor den korteste nat på hele året.
Folketroen
Til Sankthansaften hører der dog også en masse overtro – som selvfølgelig ikke kommer fra kristendommen. Helt op til 1800 tallet mente folk, at lægeurter indsamlet på denne nat var mere kraftfulde. Nogle mente også at duggen på græsset på nat i sig selv havde en helbredende virkning. Det samme mente man også om vandet i helligkilderne, hvorfor syge valfartede til kilderne på denne nat. I den forbindelse opstod der kildemarkeder med telte, boder og andet gøgl.
Dyrehavsbakken
Det mest kendte sted i Danmark er forlystelsesstedet Dyrehavsbakken nord for København, som opstod i 1700 tallet. Mange troede også på at onde kræfter var på færde den nat; Eksempelvis mente man, at heksene fløj til Bloksbjerg eller Hekkenfeldt. Rundt omkring i landet ”lyste” man heksene hjem ved at tænde bål, gerne på højtliggende steder, og man tændte blus i tjæretønder eller satte ild til halmknipper på stager.
Bålet
Heksen på bålet
På Sankthansaften sætter mange en heksefigur på bålet – denne tradition kom til Danmark i 1900-tallet, samtidig med det blev almindeligt at holde båltale og synes Holger Drachmanns midsommervise “Vi elsker vort land”.
Sangen er fra eventyrkomedien Der var engang (1885).
Hvor kom heksen fra?
Givetvis er skikken med at sætte heksen på bålet kommet hertil fra Tyskland – hvor det gennem århundrede har været en tradition at sætte ild til stråmænd ved forskellige lejligheder og højtider.
Dokumenterede afbrændinger
De første dokumenterede afbrændinger af tøjfigurer fandt sted i 20érnes Kalundborg. Første senere blev den afbrændte figur til en heks (altså en kvindelig figur). Der er derfor ikke noget direkte sammenhæng mellem bålafbrændingen af heksen og de henrettelsesbål, der fandt sted der fandt sted flere århundrede tidligere hvor kvinder er var dømte til at være en heks led døden.
Nyere tid
I nyere tid har afbrændingen af heksedukker givet anledning til debat. Dette grundet at hekseafbrændinger kan vække minder om fortiden barbariske afbrænding af kvinder og er af nogle opfattet som kvindefjendsk.